Lad være med at vente på mågen

Håb og mod og handling hænger uløseligt sammen og kan i fællesskab fyre godt op i en positiv spiral

Så ja, verden er rimelig crazy for tiden. Så vild at selv et inkarneret håbemennekse som mig er blevet rystet.

Jeg har lært at det er vigtigt ikke bare at tysse det ned når sorg og frygt melder sig. Jeg har derfor givet mig selv plads til at mærke det og haft et par dage, hvor det hele har føltes meget tungt.

Men altså… jeg er heldigvis 70% korkprop og uvilkårligt vender jeg tilbage til at det ER muligt at gøre noget, og med det følger håb og gejst.

En mandagsmail fra Verdens Bedste Nyheder i går hjalp også godt på humøret! Der sker virkelig mange gode ting i verden også! De kan anbefales, hvis du kan bruge et positivitetsboost: www.verdensbedstenyheder.dk

Rodfæstede værdier

Når verden sådan ter sig, så er det en oplagt mulighed for os til at blive helt klare på vores værdier. Hvad synes vi er ok og hvad vil vi ikke være med til? Man kan hurtigt blive revet med, hvis alle omkring én opfører sig på en bestemt måde, men tiden nu kræver af os at vi kan stå stærkt og rodfæstet i vores værdier.

Som jeg altid siger til mine børn: Bare fordi en anden opfører sig dumt, giver det ikke dig ret til at opføre dig dumt.

Og der er nogle der opfører sig rigtigt dumt lige nu. Selvom det nogle gange går langsommere, så skal vi stå fast i, at vi vil opføre os ordentligt. Vi skal sige tydeligt fra og vise hvordan det hele spiller meget bedre når vi agerer med udgangspunkt i vores forbundethed og fælles gode. Når vi lader kærlighed til – frem for frygt for – verden lede os.

Sahra Da Silva synger det så lækkert i den her: ”Let Love”

”Let love keep up my hope”.

Der er så mange gode mennesker i verden.

Vi kan gøre de vildeste ting, når vi sætter os noget for.

Det kræver håb og det kræver mod.

Og det kan vi finde frem.

Jeg tror på os.

Jeg skulle hilse fra Moder Jord

og sige at hun også tror på os – bare se hvordan hun lader foråret pible frem omkring os, og minder os om at vinteren altid ender igen, og alt er en cyklus. ”This too shall pass”, men som vi også kan se i naturen, så har vi mulighed for at påvirke hvordan og hvor hurtigt.

Hvis vi sår, planter og plejer det vi gerne vil have mere af, så går det væsentligt hurtigere med at få det landskab vi ønsker os, end hvis vi bare sidder på hænderne og venter og håber på, at der kommer en måge forbi, som tilfældigvis har spist et af de hindbær vi ønsker os i vores egen have, og ’afleverer’ kernerne til en ny plante i en klat.

Lad være med at vente på mågen.

Gå ud og påvirk det landskab du er en del af.

Det har potentiale til at blive virkeligt godt.

Hvilke frø vil du så?

af Stine Jacobsen

Kom i gang med et regenerativt mindset

– 3 nemme øvelser til den travle morgen

Vil du gerne arbejde med regenerativ ledelse, men ved ikke hvor du skal starte? Kom i gang med et regenerativt mindset – få 3 nemme øvelser her.

Satte det nogle tanker igang?

Flere gode input

regenerativ ledelse

Regenerativ ledelse

Regenerativ ledelse er en tilgang til verden og vores virke i den, som inddrager vores forbundethed og vores indre og ydre natur. Alting hænger sammen og det må vi tage højde for, hvis vi skal nå den bæredygtige fremtid vi drømmer om.

Vi er natur

Vi er Natur!

Vi har skabt en unaturlig adskillelse af os som ‘mennesker’ og ‘naturen’ som noget andet. Denne adskillelse har mange negative følger, en af dem er at den har svækket vores relation til naturen. Denne relation er nødvendig, hvis vi skal passe på verdenen, for uden relation hvorfor skulle vi så handle for at beskytte den?