Forandringerne er her allerede

Et budskab der gik igen flere steder til klimafolkemødet i år var, at der altid har og altid vil eksistere forandringer. Så vi kan naturligvis også klare os godt gennem de forandringer der skal til for at komme til den bæredygtige verden.

For mange virksomheder (og mennesker generelt) kan ordet forandring være negativt ladet. Ordet bliver måske forbundet med bøvl, utilfredse medarbejdere og en usikker investering. Kort sagt kan den tid hvor forandringerne sker været ret besværligt. 

Men et af de helt store budskaber til dette års klimafolkemøde var enkel:

Verden, samfundet, virksomheder og normer står aldrig stille.

Der har altid været en bevidst eller ubevidst forandring i gang. Så hvorfor ikke blive mere bevidst om at skubbe forandringerne i en mere bæredygtig retning?

Den lille sorte

Et godt eksempel der blev taget frem, var vores lille sorte firkant, som altid er ved vores side. For blot femten år siden var ordet smartphone et ukendt ord, der ikke gav nogen mening.

I dag er det blevet en gigantisk industri, der ikke blot har nedlagt flere erhverv, men også blevet vores trofaste følgesvend.

Det er ikke længere uacceptabelt at man har sin telefon, kamera, notesblok, opslagsværk, GPS, musikafspiller, pung mm. liggende i én genstand ved siden af sig på bordet. 

Den følger dig nu over alt. Det er det den første vi ser om morgenen når vi skal slukke alarmen, og det sidste om aftenen når vi skal sætte alarmen igen. 

Tænk blot hvor hurtig og radikalt den har ændret på vores vaner og kommunikationsveje.

Vi kan gøre det igen

Spørgsmålet er så bare, hvis det har været muligt for os at gå gennem denne kæmpe forandring, hvorfor er det så så svært for os, at forestille os at gennemføre de forandringer, der skal til nu?

Det er meget mere end lettere arbejdsgange og bekvemmelighed der er guleroden når vi taler om bæredygtighed. Det er faktisk vores alle sammens fremtid.

Selvfølgelig kan man argumentere for at smartphonen gradvis blev introduceret og implementeret i vores dagligdag, hvor vi lidt efter lidt vænnede os til de nye features. Mens de bæredygtige løsninger kan virke som én stor uoverskuelig mur at komme igennem. 

Smag for elefanter

Her kan vi bruge det gode gamle ordsprog med at spise elefanten én bid af gangen – vi skal bare gøre det lidt hurtigt. For ellers rådner elefanten (aka vores gode forhold på jorden).

Heldigvis er det sådan at når man først går i gang med at spise af elefanten, så får man smag for det, man får trænet kæbemusklerne og kan tage større og større bidder.

Vi ser det gang på gang: dem der starter med at omlægge en lille del af deres vaner eller arbejdsområder til at være mere bæredygtige, de lader det efterfølgende brede sig til andre områder. Det er fordi, at når først man har kalibreret sit bæredygtighedskompas, så kan man ikke ignorere de elementer der stritter i den forkerte retning, og man vil naturligt bevæge sig mod større bæredygtighed i alle områder.

Dit indre bæredygtighedskompas er derfor et rigtigt godt sted at starte, når du vil begynde på den bæredygtige omstilling. Du kan stille og roligt kalibrere det ved at ændre én vane af gangen eller du kan gøre det lidt hurtigere ved at tage med på vores workshop d. 6.-7. oktober, hvor vi hjælper dig med netop dette. Se mere om det her: Workshop – “Naturen som virksomhedsudvikler”.

Af Anne B Schleisner og Stine Møller Jacobsen

Vil du gerne lære mere fra naturen som du kan omsætte til strategier i din virksomhed? Så se mere herunder:

Tilmeld dig til vores nyeste workshop:

Naturen som virksomhedsudvikler

- få kalibreret dit bæredygtighedskompas, så du kan lede din virksomhed godt ind i fremtiden

6.-7. oktober 2021 i de smukke omgivelser hos Thorséng

Satte det nogle tanker igang?

Flere gode input

”Det er politikernes og forbrugernes ansvar”

Arhh… Politikerne siger at det er virksomhederne og forbrugerne der skal tage ansvar, forbrugerne mener det er politikerne og virksomhederne – og virksomhederne peger på politikerne og forbrugerne. Tadaa hårdknude.
For at vi reelt kan komme hen til den bæredygtige fremtid, så skal vi alle tage ansvaret på os. Både forbrugere, politikere og virksomheder. Det betyder dog ikke, at det bare er super nemt at springe ud i som virksomhed.

Virksomhedens verdensmål

Man kan som virksomhed i dag ikke komme udenom at tage stilling til FNs verdensmål. Men hvordan gør man det på en måde så det reelt giver værdi og ikke bare bliver en række tomme floskler?

Hør mere om hvordan din virksomhed kan blive mere bæredygtig

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få tilsendt tips, nyheder og tilbud: