Ledelse med
kraft og hjerte

- et kursus i regenerativ ledelse

Fredag d. 8. – lørdag d. 9. maj 2026

Et 2-dages kursus tæt på naturen, hvor du indføres både teoretisk og praktisk i regenerativ ledelse. Du lærer at skabe de bæredygtige forandringer, du ønsker - for dig selv og for verden.

Regenerativ ledelse handler om at bidrage til en verden, hvor mennesker og natur trives og om at blive bannerfører for denne omstilling indenfor netop dit felt og din faglighed. 

På dette 2 dages kursus arbejder får du både konkrete værktøjer samtidig med, at vi arbejder med at din personlige bæredygtighed, mindset og retning. 

Kurset er for dig, som ved at ydre bæredygtig forandring kræver en indre forandring. Et nyt mindset. Du er sandsynligvis leder, forandringsagent, thought leader eller selvstændig erhvervsdrivende.

kan du genkende nedenstående?

  • Du brænder for en mere bæredygtig fremtid og for natur og menneskers trivsel. 
  • Du mærker et behov for at dit arbejdsliv i højere grad bidrager til denne agenda.
  • Du kan måske af og til føle dig alene med dette dybe ønske eller med din omtanke for verden
  • Du har brug for et rum til at fordybe dig i disse emner, få konkrete værktøjer  og finde din retning på ny. 
  • Du længes efter fællesskab med andre, som også drømmer om en bæredygtig fremtid og kæmper med at finde vej.

- Så er du kommet til det rette sted!

bæredygtighed frihed

“The only change that will make a difference is the transformation of the human heart.”

Otto Scharmer

Regenerativ ledelse handler om at lede og fremme forandringer, som er i overensstemmelse med naturen og med selve livets principper. For vi kan skabe, lede og leve imod eller med naturen. Skabe re-generation eller de-generation. For verden men også for os selv. 

På kurset introducerer vi dig til de principper, hvormed naturen fra tidernes morgen har formået at skabe balance, struktur, vækst og liv.  Disse principper er der brug for i dag for at kunne skabe nye løsninger og en reel bæredygtig fremtid. Du får hjælp til at omsætte denne forståelse helt konkret i dit liv og faglighed.

Og fordi det ydre og det indre hænger sammen, må også din egen trivsel, dit tankesæt og din måde at behandle dig selv tænkes med.

Der er brug for mennesker som vil bære denne forandring frem og omsætte den i deres konkrete liv og arbejdsliv. 

Er det dig?

Evnen til at lede med kraft og hjerte kan trænes som en muskel gennem konkrete øvelser og ved at øge vores bevidsthed.

Temaer vi kommer omkring

Et regenerativ mindset

Regenerativ ledelse er ikke primært et sæt værktøjer eller en ny teori. Det er en fundamental tankegang, hvorfra vi nemmere kan skabe konkrete løsninger, som er langtidsholdbare både for natur og mennesker. Det er en tankegang som kan trænes og styrkes over tid.

Forbundethed og bæredygtighed

Indsigt i vores dybe forbundhethed med naturen er en nødvendighed for at bæredygtig forandring bliver en realitet. For det vi føler os forbundne med, knyttede til, vil vi også naturligt passe på.Vi dykker også ned i adskillelsens historie. Hvordan blev vi adskilt fra naturen, fra vores krop og vores egen natur?

Vi dykker ned i de måder, vi er forbundne på og styrker forbundetheden konkret i løbet af kurset – til naturen, til os selv og til hinanden. 

De fire principper for resilienter økosystemer

Teoretisk og praktisk indføres du i de fire principper for resiliente økosystemer. Du får principperne ind under huden og kan anvende dem i dit liv frem efter. Vi træner det at overføre principperne på konkrete udfordringer.

Indre bæredygtighed

Du får inspiration til et mere regenerativt, selvkærligt og vitalt arbejdsliv i tråd med livets principper. For det nytter ikke at du knokler for at redde verden og glemmer at tage vare på dit indre økosysem. 

Du vil gå fra kurset med:

  • Konkret viden om regenerativ ledelse koblet med dybe erfaringer af, hvad det er og kan. 

  • Indsigt i naturens principper og hvordan disse kan omsættes til konkret regenerativ forandring.

  • Styrket forbundethed – med dig selv, med naturen og med andre.

  • En styrket kontakt til dit indre kompas, dine værdier og din intention.

  • Oplevelsen af retning og formål ift. den bæredygtige omstilling.

  • Netværk med andre der også vil arbejde med fremtidens ledelse.

  • Konkret inspiration til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor du trives på en langtidsholdbar måde.

worldhugger

"Only when we are brave enough to explore the darkness will we discover the infinite power of our light.”

Brené Brown

Tilbagemeldinger

Læs hvad tidligere deltagere, har udtalt om kurset:

“Hvis du er klar til at tage dit næste skridt i dit personlige lederskab og dermed er villig til at give lidt slip på kontrol og at være lidt sårbar – så er dette kursus det helt rigtige for dig.

De psykiske rammer har jeg sjældent oplevet så sikre og rummende som med Stine og Cornelia.

Mine oplevelser igennem de to intense dage kommer jeg formentlig aldrig til at glemme og jeg tror der er skabt personlige forbindelser, der vil vare ved i mange år fremad.”

Nikolaj Knudsen

Grundfos

“Tak for en oplevelse uden lige!

Jeg vil sige tak for kærligt at få os til at undersøge, hvad der gjorde os godt. Jeg oplevede i hvert fald at der var tid, rum og lejlighed til at være udfordrende, undersøgende og åben, hvilket skabte tillid, så det siger jeg også jer tak for.

Jeg søger konstant rollemodeller for adfærd, jeg gerne selv vil bevæge mig imod, og det fik jeg til fulde på dette kursus.”

Stinne Vester

Grundfos

“Da jeg i starten af kursuset blev spurgt hvad mine forventninger var, slog det mig at jeg ikke havde nogen.

Så jeg jokede og sagde ”en personlig revolution”.

Må overrasket erkende at det var det de indfriede.”

Martin Kristensen

Grundfos

Form

Der vil som optakt til kurset være en forsamtale med hver deltager, hvor vi sammen afklarer din personlige motivation og de udfordringer, du ønsker inspiration til at løse.

Selve kurset vil være en blanding af oplæg, øvelser, præsentation af konkrete redskaber, gruppediskussion og fælles refleksion. 

Kurset her er ikke primært et teoretisk kursus. Vi inkluderer teori, men primært som en optakt til at du kan erfare og træne det, vi taler om. 

Meditationsøvelser samt øvelser med kropslig centrering vil være en del af programmet.

Du skal forvente at arbejde med dig selv og være klar til udfordre dig selv…

Kurset er internatkursus og der vil være program om aftenen.

En stor del af kurset vil foregå udendørs, og vi vil integrere og lære fra den omkringliggende natur.

Vi prioriterer plads til fokus på den enkeltes udvikling og det vil derfor være en eksklusiv gruppe på max 8 deltagere.

Stedet

Workshoppen afholdes i de smukke omgivelser hos Himmelbjerggården. Her er både skov og sø, og fine lokaler inde, hvis vejret opfordrer til det.

Overnatningen foregår i Bines Hjem, hvor hver deltager bliver indkvarteret i eget værelse.

Deres dygtige kok holder os godt forsynede med god mad og lækkerier gennem hele kurset.

Forplejningen på Himmelbjerggården primært vegetarisk, overvejende økologisk og følger årstidens råvarer. Sig til hvis du har allergier eller specielle hensyn, så har vi mulighed for at imødegå det.

Tag med og få en oplevelse der forankrer sig dybt, hvor du lærer at finde balancen i at lede med kraft og hjerte.

Praktisk info

Fredag d. 8.- lørdag d. 9. maj 2026

Sted:  Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

Antal deltagere: max 8

Tilmeldingsfrist: 28. februar

Mød dine undervisere

Cornelia Louise Kronstrand er psykolog og mindfulness-træner. Hendes passion er at hjælpe ledere, teams og organisationer med at skabe et arbejdsliv i balance.

Hun er stifter af virksomheden Bæredygtig Bevidsthed og tror på at menneskers trivsel er afgørende for en bæredygtig fremtid.

Cornelia er videreuddannet indenfor regenerativ ledelse og er inspireret af, hvordan vi kan lære af naturens intelligens og skabe de rette betingelser for både trivsel og bæredygtighed.

Hun er uddannet mindfulness-instruktør fra Århus universitet og UMASS Center for Mindfulness og har tidligere arbejdet med stresshåndtering i 9 år ved en forskningsklinik på Aarhus Universitetshospital.

Stine Sasa Jacobsen er bæredygtighedsfuturist og ser klart den bæredygtige verden der venter os, hvis vi vil tage de skridt den kræver.

Hun har en baggrund som Civilingeniør i Arkitektur & Design og har arbejdet meget med energioptimering af bygninger, kvalitetssikring og undervisning.

Hun har siden 2017 i sin virksomhed Worldhugger, arbejdet med bæredygtighed både fra forbrugerens og virksomhedernes synspunkt.

Stine er inspireret af adfærdspsykologi, regenerativ ledelse, naturen og den forbundethed som er et grundlæggende element i bæredygtighed. Hendes passion er at hjælpe ledere og virksomheder på vejen mod en mere bæredygtig verden – både den indre og ydre.

Din investering i at få kalibreret dit indre kompas, så du kan lede med kraft og hjerte:

10.799,- kr. eks. moms

early-bird pris:

Ved tilmelding senest den 30. januar får du det en early-bird-pris på 9.200 kr. eks. moms.

Hvis du har spørgsmål til kurset så send endelig en besked af sted til kontakt@worldhugger.dk eller ring på tlf.: 61669209